Lykken er ikke et mål. Det er en måde at leve på!
Dengang var mine unger små og det var både et muntert og sørgeligt indblik, jeg blev mindet om.
Udfordringer jeg dengang syntes fanget i kom pludselig til at fremstå som ubetydelige. Ingen tvivl om at det var en udfordring at være mor til fire, men hold da op, hvor jeg havde overskud til at fixe andres behov i en travl hverdag. Jeg har flere steder skrevet, at jeg var tømt for energi og alligevel kan jeg læse, at jeg nægtede at gå på kompromis. Jeg ville bare være en overskuds mor – koste hvad det ville.
Sådan er det ikke helt mere for jeg har ikke samme energi eller lyst til at være en overskudsdatter, søster, kone og mor.
Idag har jeg lært at overskud kommer ved at passe på sig selv. Det er ok at være egoistisk og selvkærlig, når noget virker svært. Det, der virkede uoverskueligt for et årti siden er fixet dags dato og det der virkede uoverskueligt for et par dage siden er glemt idag, fordi jeg har ændret mig.
Så kære du – vi er mennesker og ikke robotter. Dengang ville jeg klare alting selv uanset konsekvenserne, men idag ved jeg, at det ikke gør mig mindre værd at bede om hjælp.
Jeg er dybt taknemmelig for at jeg har givet mig selv lov til at være sårbar indimellem og har lært at jeg er min allerbedste ven.