Kender du til det at ønske en udfordring forsvinder uden du behøver at gøre noget ved problemet?
Det kan være en krøllet bluse, der skal stryges inden du kan have den på, en telefonopringning eller tid til egen omsorg.
Jeg udskyder ting, som jeg ikke kan overskue lige nu og ønsker jævnligt, at fx vinduerne kunne pudse sig selv eller at maden lavede sig selv, hvis råvarerne var der.
Gode råd som “gør det du mindst gider” gør ikke opgaverne mere spændende.
Mange mennesker undgår det, der er svært. Jeg prøver også at beskytte mig mod ubehaget, når der er modstand. Håber problemet går væk af sig selv eller at en anden opdager det og fixer det.
Hvis alt ser og føles håbløst, lukker vi mennesker ned, fordi vi ikke kan have mere på harddisken. Men vi kan heller ikke sidde passive tilbage.
Her er det overspringshandlingernes paradis, idet vi er modtagelige for mere spændende opgaver, så vi slipper for at tage fat og få overstået det uoverskuelige.
Her har jeg fået en ny vane. Jeg stopper op og accepterer at jeg kun er et menneske.
Jeg er ikke stakkel – jeg er en livsnyder, der accepterer at jeg gør mit bedste.
Jeg accepterer, at sådan her har jeg det lige nu, men at det bare er et øjebliksbillede.
Det betyder langt fra, at det er sådan jeg vil have det imorgen, i næste uge eller om et år.
Det føles godt at give slip på det, som jeg alligevel ikke har indflydelse på og bruge ressourcerne på noget, der gør mig glad, som smitter af på mine omgivelser og gør dem glade, som smitter af på deres opgivelser og gør dem glade osv.
Du er din egen allerbedste ven og en god ven tilgiver fejl og mangler.
Du kan acceptere, at sådan er det at være dig lige nu og slutte fred med de indre dæmoner ved at beslutte dig for at sådan er det at være dig lige nu, men at du vender tilbage, når du er klar.
Du fortjener at være glad og lykken starter med dig selv.